Log ind

Alt er klar til internationalt stævne i Odense

Akademi |6. januar 2018 |

I sidste januar blev der afviklet Kai Thor Cup i Ådalen, hvor seks U19-hold deltog. I år gentages succesen, men udover en U19-turneringe skal der også afvikles en U17-turnering i Odense fra den 19. – 21. januar.

Det sker ved Suvit Cup, som bliver spillet på banerne hos vores samarbejdsklub, Boldklubben Marienlyst, mens Kai Thor Cup, der fortsat er for U19-hold, spilles i Ådalen.

OB’s U19-træner der er turneringsansvarlig er rigtig glad for, at der igen i år kommer internationale ungdomshold til Odense i januar måned, og derudover er kvaliteten på de deltagende hold høj, fortæller han.

- Vi er glade for, at vi kan udvide en succesfuld turnering fra sidste år. Sidste år var det seks U19-hold, der deltog, og i år er vi 16 deltagende mandskaber fra ni forskellige klubber, hvor der er fem forskellige lande repræsenteret, og det er vi selvsagt stolte over. Det er ikke bare 16 tilfældige mandskaber – det er kun hold, der har et højt niveau, der deltager – derfor er vi ikke i tvivl om, at det bliver tre dage med god fodbold – både i Ådalen og ved Marienlystcentret, fortæller Kim Engstrøm.

De danske mandskaber er OB og AaB, mens der fra Norge både er deltagelse fra Vålerenga IF og Brann Bergen. Fra Sverige deltager BK Häcken og IFK Norrköping. Tyske hold er Hamburger SV samt Holstein Kiel – og så deltager AZ Alkmaar fra Holland også i turneringen. At der kan afvikles to store turneringer skyldes blandt andet hjælp fra en af OB’s samarbejdsklubber samt flere fynske familier, der agerer værtsfamilier under turneringen.

- Når vi har 16 deltagende klubber i en turnering, der skal afvikles over en weekend, så er det nødvendigt med hjælp fra vores nærområde. Så vi skal naturligvis takke Boldklubben Marienlyst for, at vi kan låne baner ved dem, ligesom der skal lyde en stor tak til de 32 fynske familier der tilbyder kost og logi for spillerne fra et par af de udenlandske klubber under turneringen, mens de resterende 10 hold overnatter på hotellet ved Odense Congress Center, siger Kim Engstrøm.

Kai Thor-/Suvit Cup afvikles fra den 19. januar – 21. januar, og du kan finde kampprogrammet og puljerne for de to turneringer her:

U17 Kampprogram/Schedule

U19 Kampprogram/Schedule


Skrevet af Benjamin Jakobsen

EmediateAd