Log ind

Auktion på kampbrugte LEGENDS-trøjer

Nyt fra OB |11. december 2017 |

Den specialdesignede hummel legendetrøje, som hylder Thomas Helveg, er blevet revet væk hos INTERSPORT. Men der er stadig mulighed for at få fat i trøjen, da vi nu sætter de kampbrugte trøjer (+ shorts), som der blev spillet i mod Silkeborg IF den 10. december, til salg via Odendo-auktioner.

Det kampbrugte sæt (spillertrøje + shorts), vil være påtrykt den pågældende spillers navn + nummer.

Du kan afgive bud her:  https://www.odendo.dk/Odense-Boldklub

Støt stemningspuljen
Overskuddet fra auktionen går ubeskåret til Stemningspuljen, der arbejder med stemningsskabende aktiviteter til OB hjemmekampe.
Uden OB, ingen fans. Uden fans – intet OB. Klubben lever af alle de tusindvis af mænd, kvinder, drenge og piger, der følger Striberne på hjemme- og udebane i sol og regn, sejr og nederlag.

Legendetrøjen
Helveg-trøjen er designet i et retro-look, der tager det bedste fra klassiske fodboldtrøjer og kombinerer det med en moderne spillertrøje anno 2017. Således mødes den tid, hvor Thomas Helveg selv var aktiv, med nutidens fodbold, mens hans navn og hans meritter er broderet ind i stoffet lige under klublogoet på brystet af trøjen.

Auktionen kører fra nu og frem til søndag den 17. december om aftenen (se nøjagtigt tidspunkt på Odendo)


Skrevet af Susie Bebe Nielsen

EmediateAd