Sammen for klubben.
    
For byen. For altid

Deloitte inviterer til debat - Small Great Nation

Sponsortilbud |15. februar 2018 |

Kære Alle,

Som du måske allerede ved, har vi i Deloitte igangsat et spændende initiativ sammen med Kraka. Vi kalder det Small Great Nation. Gennem et flerårigt samarbejde med Kraka stiller vi skarpt på, hvad der skal gøre Danmark stærkere i fremtiden. Både for at lykkes med vækst, digitalisering og globalisering, men også for at sikre sammenhængskraften i samfundet.

Som en del af initiativet udarbejdes løbende analyser fokuseret omkring centrale emner indenfor samfundsdebatten. De første analyseresultater er allerede udgivet i en rapport, som du kan læse nærmere om her.

 Sæt dit præg på dialogen om dit lokalsamfunds fremtid

I marts 2018 tager vi rundt i landet og sætter fokus på lokalområderne. Vi besøger forskellige toneangivende virksomheder og inviterer det lokale erhvervsliv, politikere og andre nøgleinteressenter med til en snak om rapportens konklusioner i en lokal kontekst.

Med Anders Dons, Deloittes nordiske CEO, og Peter Mogensen, Krakas direktør, i front, sættes resultaterne fra den første rapport om Danmarks muligheder og udfordringer i et lokalt perspektiv. I hver by stiller vi skarpt på et tema, der har særlig relevans for lokalområdet.

 Small Great Nation på Fyn

Den 9. marts besøger vi Væksthus Syddanmark på Fyn, hvor værtsvirksomheden giver deres vinkel på, hvordan væksten kan øges. Vi præsenterer også vores analyseresultater og sætter det i et lokalt perspektiv. Som deltager får du mulighed for at bidrage til debatten, når Peter Mogensen faciliterer en dialog og diskussion blandt publikum.

Vi håber meget, at du har lyst til at deltage og tage del i diskussionen om Danmarks fremtid. Vi ser frem til din tilbagemelding. 

Tilmeld dig her!

Mange hilsner
Deloitte


Skrevet af Vinni Dahl