Sammen for klubben.
    
For byen. For altid

Firmafodbold i Superligarammer

Sponsorinformation |11. august 2017 |

Lørdag den 26. august lyder startfløjtet til 3F Bold i Odense, som er et 5-mands fodboldstævne, hvor du, sammen med dine kolleger, er sikret en festlig dag med venskabelig dyst på banen og nogle hyggelige timer uden for banerne.

Stævnet arrangeres, som navnet antyder, af vores nye samarbejdspartner, 3F, og afvikles i samarbejde med OB på træningsanlægget i Ådalen hvor Superliga truppen til dagligt holder til.

Det eneste I skal gøre for at deltage er, at samle et eller flere hold og tilmelde jer. Så sørger 3F for en hel dag med god musik, masser af fodbold og aktiviteter for både store og små - og alle er velkomne til at komme og heppe og deltage i festlighederne.

Alle deltagere vil modtage goodiebags, og der er selvfølgelig præmier på højkant. Så tøv ikke – men skynd dig at hive fat i dine kollegaer og få samlet et stærkt hold til en hyggelig dag i fodboldens og fællesskabets tegn.

Det er helt gratis at deltage, og tilmelding sker via dette link: https://3fbold.dk/tilmeld-dig

Hvis du ønsker at læse mere om dagen kan du tjekke dette link: https://3fbold.dk/staevnebyer/odense

PS. Som del af samarbejdet mellem 3F og OB tilbydes alle deltagende hold fodboldbilletter til hjemmekampen OB-Brøndby d. 10. september (10 billetter pr. hold)


Skrevet af Susie Bebe Nielsen