Sammen for klubben.
    
For byen. For altid

Inviter dine venner gratis med på stadion

Nyt fra OB |7. november 2018 |

Kære sæsonkortholder

I går sikrede vi os videre avancement i Sydbank Pokalen, da Hobro IK blev besejret med 4-2, men allerede på søndag er der atter bold, når Esbjerg fB besøger Odense. Som tak for din tro støtte som sæsonkortholder, kan du til søndagens kamp invitere to venner med på Nature Energy Park.

Søndag aften er ofte forbundet med en aften på sofaen, inden arbejdsugen starter igen. Men i stedet for endnu en aften på sofaen, får du nu muligheden for at invitere to venner med til superligakamp, så dine venner kan blive en del af fællesskabet på stadion.

Søndag den 11. november skal kampen om striberne stå, når oprykkerne fra Esbjerg fB gæster Nature Energy Park, og vi skal ride videre på bølgen, der ind til videre har medført, at vi er ubesejrede i de seneste otte kampe.

I OB sætter vi stor pris på din loyale støtte, og vi vil derfor tilbyde dig muligheden for at dele stadionoplevelsen med dine venner eller familie, når vi på søndag kl. 20.00 tager i mod Esbjerg fB.

Du benytter dig af tilbuddet ved at tage dine venner med til indgangen, så de scannes ind af vores stewards samtidig med, at du scanner dit sæsonkort. Hvis I ikke kommer samtidigt til indgangen, har dine ledsagere således ikke mulighed for at komme ind. Tilbuddet gælder for alle indgange på Richard Møller Nielsen Tribunen, thansen.dk Tribunen og 3F Tribunen.

Vi håber, I vil bakke op om initiativet og hjælpe os med at skabe god stemning på Nature Energy Park.


Skrevet af Rasmus R. Nejstgaard