Log ind

Islandsk keeper til U19-truppen

Nyt fra U19 |24. maj 2013 |
(Foto: Christian Simmelholt)

OB’s U19-trup får efter sommerferien tilgang af den 18-årige målmand Frederik Schram, der kommer fra Dragør Boldklub. Her har han optrådt i Københavnsserien, ligesom han har repræsenteret Island på både U19- og U21-landsholdsniveau.

Frederik Schram flytter således til OB og Odense fra juli-måned, hvor han bliver en del af Jens Madsens stærke U19-trup og samtidig får mulighed for at færdiggøre sin uddannelse på Tornbjerg Gymnasium.

- Vi glæder os til at Frederik bliver en del af vores U19-trup. Han er en talentfuld målmand med en fantastisk indstilling, og vi ser frem til at han kan udvikle sig både fodboldmæssigt og menneskeligt sammen med os i OB og på Tornbjerg Gymnasium, hvor vi ved, at han er i de bedste hænder, siger OB’s talentchef Uffe Pedersen.

Den 195 cm. høje keeper siger selv:

- Jeg har været rigtig glad for mit år i Dragør, som har et ungt og meget talentfuldt hold. Men jeg glæder mig også utroligt meget til at starte op i OB og blive en del af deres professionelle set-up. Jeg har trænet med OB’s U19-trup nogle gange i løbet af foråret, og jeg ser meget frem til at kunne træne med på højeste niveau og dermed udvikle mit målmandsspil.

OB’s nuværende U19-målmand Casper Radza rykker efter sommerferien op fra U19 truppen og bliver i den kommende sæson en del af Superligatruppen.


Skrevet af Morten Wamsler

EmediateAd