Log ind

KAMPDAG! OB – Lyngby BK

Alka Superliga |27. februar 2018 |

I morgen går det løs – Er du klar?

Spændingen om hvem, der skal ende i top 6 stiger, så i morgen aften SKAL vi tilbage på sejrskurs, når Lyngby Boldklub kommer til Odense.

Så kom og vær en del af 12. manden, når vi byder på en vanvittig vigtig fodboldkamp. Sammen skal vi have tre meget afgørende point på kontoen.

Kampen spilles på EWII Park onsdag den 28. februar kl. 18.00.

Køb billet til kampen her!

Gratis siddepuder
Selvom onsdag er sidste officielle vinterdag ifølge kalenderen, så kan det være svært at mærke og temperaturen gør, at det ikke bliver for tøsedrenge og piger at tage på stadion, så husk OB huen og halstørklædet. Vi sørger for, at der er masser af varm kaffe at lune sig på og derudover uddeler vi gratis siddepuder, så det bliver lidt nemmere at holde varmen under kampen. Siddepuderne udleveres ved indgangen efter først-til-mølle-princippet.

Og gider du ikke lave aftensmad, men derimod synes fodbold og en varm grillpølse på en helt almindelig onsdag lyder bedre, så kan vi kun sige; Vel mødt på EWII Park!

Spil med og vind VIP-billetter
Husk, at der er mulighed for at spille med i vores Danske Spil Udsagnsquiz på Facebook, som vi offentliggør i aften. Det gør det hele lidt ekstra spændende samtidig med, at du har chancen for at vinde VIP-billetter til OB's næste hjemmekamp.

Vi ses i morgen, hvor der ikke er noget, som vil varme bedre end tre point!

Sammen For Klubben. For Byen. For Altid.


Skrevet af Susie Bebe Nielsen

EmediateAd