Sammen for klubben.
    
For byen. For altid

Klar til sæsonpremiere!

Sponsorinformation |11. juli 2017 |

Kære Samarbejdspartner

Vi håber at I, ligesom os, venter i spænding på at dufte græsset, høre jublen og atter være sammen med netværket, når bolden endelig ruller igen på EWII Park.

På mandag den 17. juli løber vores allesammens OB på banen til sæsonpremieren i ALKA Superliga mod FC Nordsjælland, og vi står som altid klar til at tage godt imod jer, jeres kunder og kollegaer.

Tilmeld jer VIP her

Kort og billetter
Vi arbejder intenst på at få alle kort og billetter klar, så vi kan stå sammen på EWII Park på mandag. Vi forventer at alle kort, billetter og vouchers er klar i løbet af denne uge, så I når at modtage dem senest fredag.

Skyboxe i den kommende kamp og sæson
Allerede nu er der godt run på skyboxe til kampene i den kommende sæson. Så skal du have dine kunder eller kollegaer med til kamp, hvor der er skruet helt op på alle tangenter, med besøg af spillere under spisningen, deluxe menu og EWII Parks bedste pladser, så tag fat i din sponsorkonsulent eller kontakt os på vip@ose.dk.

SAMMEN FOR KLUBBEN – FOR BYEN – FOR ALTID.
#MitOB

Stribede hilsner
Claus Madsen
Salgschef



Skrevet af Claus Madsen