Sammen for klubben.
For byen. For altid

"Én gang OB'er, altid OB'er"

OB i sort/hvid |2012 |

I april 1990 fortalte Max Cæsius varmt om sin barndom i OB. Cæsius havde allerede dengang boet 30 år på Sjælland, men gammel kærlighed ruster aldrig, som man siger, og selv på lang afstand gløder følelserne stadig i Cæsius’ fortælling fra dengang, striberne holdt til i Munke Mose. Vi giver bolden op til hovedpersonen selv:

- Hvad er det, der gør, at man følger den klub, man voksede op i resten af livet? Hvordan kan det være – efter 30-35 år borte fra ”Mosen” og ”Mosefolket” – så er det stadig først kampreferaterne fra OB-kampene, man læser og éns hjerte følger varmt OB’s placering i Danmarksturneringen fra uge til uge?

- Måske var jeg særlig knyttet til OB, da jeg i 1940’erne og 50’erne kun boede fem minutter fra Munke Mose, hvor Niels Jensen var ”regerende formand”. Talrige var de gange, hvor man stødte på Conrad (den legendariske OB-træner, Harry Conradsen, red) og Erik Birkholm (næsten ligeså legendarisk OB-holdleder).

- Minderne fra ungdomsfodboldholdene, hvor vi bl.a. besøgte AB’erne og fik lov til at træne i Idrætsparken under Sofus Krølbens overvågen. Jeg var bolddreng i en hel ung alder, dels i tennis under provinsmesterskaberne, men også i fodbold, hvor jeg i en periode – hver søndag ved OB’s hjemmekampe – kørte en stor sæk bolde, som Store Otto omhyggeligt havde pumpet, tilsnøret og indfedtet, ud på Odense Stadion … på cykel!

- Det var da det hæderkronede 1. hold bestod af folk som Børge Hylle, Fritz Godtfredsen, Arnt Jensen, Holger ”Hæl” Jensen, Svend Hugger, Svend og Jørgen Leschly, Holger Seebach og naturligvis Jørgen ”Skidter”, samt Poul Jensen, som fightede henholdsvis med de ”røe”, blå og grønne.
 
- Det er ovennævnte – egentlig ganske almindelige, men særdeles positive ungdoms-sports-oplevelser, som bevarer nostalgien og holder kærligheden til éns gamle klub i live.

- Og det er derfor, at OB stadigvæk ER og FORBLIVER MIN KLUB, også selvom jeg ikke kender de unge aktører personligt, og selvom jeg nu på 30. år bor på Sjælland. Må jeg sender en særlig hilsen til alle dem af mine gamle OB-kammerater, som måtte være begunstiget af at kunne komme på OB jævnligt, det misunder jeg Jer alle.  


Skrevet af Morten Oestermann