Log ind

Ny målfejring på EWII Park

Nyt fra OB |27. februar 2018 |

Til kampen mod Lyngby i morgen vil du kunne opleve vores nye måde at hylde de Stribede målscorere på EWII Park.

Siden vinterpausen har OB haft ny speaker-stemme i højtalerne på stadion, og nu har klubben, OB's Fanpanel og de stemningsskabende fans sammen taget initiativ til at gøre OB-scoringerne på hjemmebane endnu mere festlige.

Resultatet er at blevet, at Jakob, vores stadionspeaker, fremover råber fornavnet på målscoreren op én gang, hvorefter fans råber efternavnet tilbage – efterfulgt af spillerens særlige hyldestsang.

Vi er også blevet enige om at korte scoringsmusikken lidt ned, så det bliver muligt at hylde spilleren umiddelbart efter, at han har scoret og stadion stadig koger.

Som sagt er idéen og den nye måde at fejre MÅL – født i samarbejde mellem klub, fans og stadionspeaker, og vi glæder os meget til at opleve – gerne flere gange - vores nye hyldest til de Stribede målhelte mod Lyngby i morgen.

Vi ses på stadion!


Skrevet af Susie Bebe Nielsen

EmediateAd