Log ind

OB henter midtbanespiller i Holland

Nyt fra OB |1. juli 2015 |
(Foto: OB)

OB har skrevet en 2-årig kontrakt med Mohamed El Makrini. Den 27-årige midtbanespiller kommer til OB fra SC Cambuur på en fri transfer. 

OB har onsdag sikret sig den hollandske midtbanespiller Mohamed El Makrini. Den erfarne Mohamed El Makrini har siden 2005 spillet i den hollandske Æresdivisionen – senest for SC Cambuur.

- Med købet af Mohamed El Makrini får vi en meget erfaren fodboldspiller tilført truppen. Vi har været på jagt efter en klassisk 6’er til midtbanen – og det får vi med Mohamed El Makrini. Han har været anfører i SC Cambuur og har mange kampe på cv’et fra Æresdivisionen, så han tilfører vores hold noget erfaring til den centrale og defensive midtbane, og jeg glæder mig til, at se ham i den stribede trøje, siger OB’s sportsdirektør Jesper Hansen.

Mohamed El Makrini siger selv om skiftet.

- Jeg glæder mig meget til de nye udfordringer i OB efter mange år i hollandsk fodbold. Da OB henvendte sig, og jeg hørte om deres planer, var jeg helt sikker på, at OB skulle være min nye klub. Jeg har talt med Kent Nielsen, og den måde han forstår og vil spille fodbold på, passer perfekt sammen med min fodboldfilosofi, siger Mohamed El Makrini og tilføjer:

- Jeg er kommet for at hjælpe OB frem i tabellen, og glæder mig til at møde resten af truppen og komme i gang på træningsbanen.

Mohamed El Makrini får trøjenummer 8 i OB, og er med, når Kent Nielsen og resten af OB-truppen træner igen torsdag formiddag kl. 10.00.

FAKTA
Navn: Mohamed El Makrini
Fødselsdato: 06.07.1987
Position: Midtbane
Trøjenr.: 8
Højde: 184 cm.
Vægt: 75 kg.
Tidl. klubber: FC Den Bosch, SC Cambuur


Skrevet af Carsten Lektonen

EmediateAd