Log ind

OB-logoet er blevet justeret

Nyt fra OB |17. juni 2008 |
Det justerede OB logo uden mesterskabsstjernerne

OB har i forbindelse med tøjsponsorskiftet til Puma valgt at justere klubbens logo. Den mest synlige ændring af logoet er, at de tre mesterskabsstjerner er blevet fjernet.

OB var i 1991 den første klub i Danmark, der tilføjede stjerner på sit klublogo. De tre stjerner repræsenterede OB’s tre danske mesterskabstitler fra 1977, 1982 og 1989. Siden da har DBU indført UEFA’s stjernekoncept, hvor fem mesterskaber giver én stjerne. OB fik i denne sammenhæng dispensation fra DBU til at beholde sine tre stjerner, men fik samtidig at vide, at OB’s fjerde mesterskab ikke ville udløse en tilladelse til en fjerde stjerne på logoet.

Målet er dog, at OB-logoet indenfor en overskuelig årrække igen kan få tilføjet en stjerne til logoet. Klubbens officielle målsætning er, at OB inden 2014/2015 sæsonens afslutning skal klubben have vundet yderligere to mesterskaber. Det vil samlet set give OB fem danske mesterskaber, og dermed kvalificere klubben til den UEFA certificerede mesterskabsstjerne.

Udover stjernerne er der foretaget få justeringer af logoet. Enkelte af de såkaldte outlines i bogstaverne er blevet fjernet, og det nye logo fremstår således mere enkelt og klassisk.

Ændringerne i OB-logoet giver samlet set et mere klassisk fodboldlogo, der i højere grad minder om tidligere tiders OB-logoer.


Skrevet af Peter Ove Brix

EmediateAd