Log ind

OB og Weber forlænger

Nyt fra OB |29. december 2016 |

Kristian Weber og OB er blevet enige om at forlænge samarbejdet, så det nu gælder frem til slutningen af 2017. Weber har været en del af U19-truppen i efteråret, men har også spillet mange kampe i reserveligaen. Han bliver en fast del af Alka Superliga-truppen i det nye år. Sportsdirektør Jesper Hansen er glad for forlængelsen:

- Kristian Weber er en talentfuld ung spiller, så vi er glade for at forlænge aftalen med ham. Han har trænet med ligaholdet og spillet med reserveholdet, hvor han har gjort det godt. Weber har udviklet sig meget i efteråret, men der er samtidigt også nogle ting, han skal arbejde på, og vi håber, at han kan fortsætte udviklingen og bygge på i foråret, siger Jesper Hansen.

Ungdomsspilleren kan nu skrive endnu et år på sin tid i OB, og han ser frem til at fortsætte sin udvikling i klubben.

- Jeg er glad og stolt over at forlænge med OB. Nu har jeg efterhånden spillet i klubben i 8 år, så det er rart med forlængelsen. Det er en fantastisk trup med mange dygtige fodboldspillere, som man kan lære meget af. Både på og udenfor banen, fortæller Kristian Weber.

Den 19-årige OB’er har optrådt på flere ungdomslandshold. Senest for U20-landsholdet, hvor han scorede det afgørende mål imod Sverige. Kristian Webers aftale løber frem til den 31. december 2017, og han får trøjenummer 29. 


Skrevet af Philip Selmann

EmediateAd