Log ind

OB TV: U14 slog Randers med 5-4

Nyt fra U14 |29. november 2017 |

I weekenden var U14-drengene i ilden mod en flok fysisk stærke drenge fra Randers. Kampen blev spillet i Marienlyst, og mens OB ikke kom til tops i deres pulje i efteråret, så vandt Randers deres pulje foran blandt andet AGF, AaB og Silkeborg.

Derfor var det forventeligt, at det blev en svær kamp, og kombineret med at OB i løbet af sæsonen har haft det svært med de fysisk stærke mandskaber, så lignede det en svær opgave for striberne.

Den første af tre halvlege á hver 30 minutter endte uden scoringer, mens OB i anden halvleg fik åbnet op for målscoringen. Således vandt OB halvlegen med 4-0, og det lignede, at kampen var afgjort inden tredje og sidste halvleg.

I løbet af den fik gæsterne dog bragt spænding tilbage til opgøret, da de kom helt op på 4-3, inden OB igen kom på tavlen og bragte sig foran 5-3. Det var tydeligt, at Randers var OB overlegne på det fysiske parameter, og som vi kom tættere på det 90. spilleminut blev den fysiske forskel større.

Randrusianerne kom på tavlen endnu engang, men mere blev det ikke til, og så vandt OB opgøret med 5-4 over Randers.

OB's målscorere:
1-0 Valdemar Astrup
2-0 Oliver Roche (TPI)
3-0 Oliver Roche (TPI)
4-0 Valdemar Astrup
5-3 Tobias Augustinus-Jensen


Skrevet af Benjamin Jakobsen

EmediateAd