Log ind

OB TV: U19 vandt alt i Holland

Nyt fra U19 |6. juni 2017 |

Lørdagens gruppespil bød på lutter sejre for OBs U19-drenge i den hollandske by Leusden. Derfor var drengene storfavoritter til mandagens semifinale mod Hollandkse Groningen, der var blevet nummer to i deres pulje efter belgiske Mechelen.

OB-drengene levede sikkert op til favoritværdigheden, da de anført af en storspillende Julius Eskesen sikkert slog Hollænderne med 3-0.

I finalen ventede tjekkiske Teplice, som OB havde slået med 2-0 i lørdagens gruppespil. Denne gang måtte OB-drengene nøjes med en sejr på 1-0 efter et vanvidsmål fra turneringens topscorer, Mads Jørgensen, men mon ikke det går, når drengene efter kampen kunne løfte den helt store pokal og juble som vindere af turneringen.

I de fem kampe ved turneringen indkasserede OB ikke et eneste mål, mens de vandt alle fem kampe. Derudover blev Julius Eskesen kåret som turneringens bedste spiller, og Mads Jørgensen blev turneringens topscorer med fem mål.


Skrevet af Benjamin Jakobsen

EmediateAd