Sammen for klubben.
For byen. For altid

OB's første kamp og målscorer

OB i sort/hvid |1894 |

OB spillede klubbens allerførste kamp – nogensinde – den 25. februar 1894. Den 23. februar gjorde en annonce i Fyens Stiftstidende opmærksom på kampen:

Odense Boldklub, Fodboldkampen førstkommende Søndag, Kl. 2½ Eftermiddag, paa Markedspladsen mod Middelfart Boldklub. Bestyrelsen.

Vi stiller nu om til Fyens Stiftstidende dagen efter kampen – den 26. februar 1894.

- Fodboldkampen i gaar mellem Middelfart Boldklub og Odense Boldklub var ikke begunstiget af Vejret. Den opblødte Jordbund bevirkede, at Spillerne jævnlig faldt, og at Sammenspillet hemmedes en Del, men der blev uagtet spillet raskt og livligt fra begge Sider. Odense Boldklub blev straks den angribende Part, idet dens forward-Række var stærkere og bedre sammenspillet end Modstandernes, og Kampen stod derfor den meste Tid ved M.B.s Maal, hvor Backs dog gjorde fortrinlig Modstand. I første Halvleg gjorde O.B. 2 og M.B. 1 Maal, og da O.B. i anden Halvleg fik Bolden een Gang i Maal, sejrede Odenseanerne med 3 mod 1. Odense Boldklubs Maal bleve gjorte ved Dhrr. Laurits Hansen, Mørck og Fog – alle Tre hørende til forward-Rækken. Kampen overværedes af mindst 5-600 Mennesker, der med Interesse fulgte det raske og morsomme Spil.

Desværre har vi ikke noget billede af OB-spillerne anno 1894 - eller for den sags skyld af Laurits Hansen, som altså blev OB's første målscorer nogensinde. Men en fantastisk historie, det er det.


Skrevet af Morten Oestermann