Log ind

Reaktioner efter St. Pauli - OB

Alka Superliga |11. november 2017 |
(Foto: Benjamin Jakobsen/ob.dk)

Jonathan Harboe:
Det var fedt at være med til for mig. Det var en rigtig stor oplevelse med mange tilskuere på stadion. Det var en hård kamp at komme ind i, men jeg synes det gik fint i de 20 minutter, jeg fik på banen. Vi taber desværre med 3-1, men alt i alt var det en god oplevelse for mig.

Jeg kom ind og fik fra start af en masse berøringer, og jeg synes selv, jeg havde flere gode aktioner på banen. Jeg kommer ind og spiller aggressivt fra start af, så det var en god oplevelse, og jeg er rigtig glad.

Ryan Johnson Laursen:
Vi starter egentlig meget godt, og de har svært ved at komme ind på os. De presser højt, men vi spiller os flot ud af det, og vi kommer frem til nogle relativt store muligheder i starten af kampen, som vi skulle have udnyttet. Efter en halv time kommer de bedre med i kampen, og de scorer efter en lille fejl fra os, hvor vi ikke får snakket sammen i forsvaret. I resten af halvlegen får de så et lille overtag, fordi vi laver flere dumme fejl. De viste sig stærke på omstillinger og straffede os i slutningen af første halvleg, hvor de også får scoret til 2-0.

Vi fik klart en masse ud af kampen. Der var minutter i benene til mange spillere, og vi fik bevist, at når vi spiller hurtigt, så er vi svære at presse, og vi er rigtig kølige på kuglen. Derudover fik vi testet os selv af internationalt, og det er altid sjovt. Derudover så gør en kulisse som den på Millerntor alene hele turen værd, det var rigtig fedt at spille i.


Skrevet af Benjamin Jakobsen

EmediateAd