Log ind

U14 og U15 på fælles tur til Nordsjælland

Akademi |27. februar 2018 |

I weekenden var U14-, og U15-drengene en tur i det nordsjællandske, hvor de deltog i SES-Cup, der foregik ved Sportsefterskolen Sjælsølund i Hørsholm. Turen gik derover i OB-bussen fredag eftermiddag, og lørdag skulle begge stribede mandskaber deltage i hver sin 4-holdsturneringer mod tre andre mandskaber. Det var de to danske klubber, Lyngby og Randers, samt HJK Helsinki fra Finland. Der blev spillet kampe på højt niveau, og jævnbyrdigheden var i top i alle seks kampe, som de unge OB-mandskaber deltog i.

Mens U15-drengene manglede resultaterne og fik et par snævre nederlag lørdag, så var resultaterne bedre for U14-drengene, som blot var et enkelt mål fra at vinde hele stævnet.

Resultater fra SES Cup:
OB U15 – Lyngby 1-2 (VIDEO)
OB U15 – Randers 2-3 (VIDEO)
OB U15 – HJK Helsinki 2-1

OB U14 – Randers 2-1
OB U14 – Lyngby 2-2
OB U14 – HJK Helsinki 2-0

Fra OB’s Akademi skal der lyde en stor tak til J. P. Klausen og Co. A/S, som støttede drengene i forbindelse med deltagelsen i SES Cup.


Skrevet af Benjamin Jakobsen

EmediateAd